Forholdet mellem praksis og undervisning har altid været et af brændpunkterne i pædagoguddannelsen. Bogen søger at bringe klarhed over, hvad seminarium og praktiksted hver især kan bidrage med i forhold til studerendes læreprocesser. Det stiller særlige krav til institutioner at være praktiksted, hvor de studerende skal udvikle praksisforståelse og handlekompetencer. Bogen giver bud på undervisningsformer, som arbejder med temaer fra praksis, og som i særlig grad lægger op til refleksion i bevægelserne mellem praksis og teori.