Bind 2 i serien Pædagogik Til Tiden er en pædagogisk sværvægter, som næppe vil finde et publikum via skolernes lærerbiblioteker. Dertil er bogen for tynget af en sprogbrug, der virker indforstået og distancerende i forhold til skolens hverdag. Dens anvendelse kunne ligge i seminarie- og efteruddannelsesregi. På den interesserede - men ikke indforståede - læser virker det, som om forfatteren er mere optaget af selv at få styr på læringens univers end at formidle stoffet, så det er alment tilgængeligt for praktiserende/vordende undervisere. Det er prisværdigt, at man forsøger at udsætte læringsteorier for en sammenhængende undersøgelse, men når resultatet udgives i denne form, må det konstateres at Pædagogik Til Tiden er en vidtfavnende bogserie. Mads Hermansens inddragelse af konkrete, iagttagede, eksemplariske undervisningssituationer ændrer ikke ved bogens tyngde, da forfatteren lynhurtigt bevæger sig fra det konkrete til det overordentlig abstrakte. Bogens noter og litteraturliste er mere imponerende end anvendelig for den almindelige lærer, men er naturligvis relevante i en studiesituation.