Bøger / faglitteratur / læsebøger

Læsebog for levende : tekster, tanker, hårde facts


Beskrivelse


Antologi for unge med fiktion og fakta om Menneskerettighedserklæringens enkelte artikler.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2004

af

af

Per Månson

d. 27. jan. 2004

Det norske søskendepar bag denne antologi er hhv. informationschef i Den norske Helsingforskomité og skønlitterær forfatter, og Klaus Rothstein, der står for den danske udgave, er bl.a. tidligere informationschef i Dansk Flygtningenævn. Bogens første - og største - del er en samling tekster fra Platon og op gennem historien, der alle kan bruges som udgangspunkt for en diskussion af Menneskerettighedserklæringens enkelte artikler. Det drejer sig om både citater, digte, læserbreve, stile, dele af romaner, nyskrevne tekster, tegninger, billeder m.m. Teksterne er specielt henvendt til unge. Den sidste del er et faktaafsnit, der eksemplificerer de enkelte artikler med tal eller historiske kendsgerninger fra hele verden og specielt Norge og Danmark. Bogens ærinde er at give et udgangspunkt for en frugtbar debat og som sådan er den anvendelig til emnearbejde i folkeskolens ældste klasser og på mellemuddannelserne.