Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Landet bag tågerne


Beskrivelse


For at redde hunden Cherri fra døden må Jesper og ravnen Sorte Sigurd hente en rose i evntyrlandet Hanwayan.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lisbeth Hagelberg

d. 18. dec. 2018

Fortsættelsen til Sorte Sigurd, hvor hovedpersonen Jesper 11 år, en dag finder sin hund dødsyg af rottegift. 1 nødens stund kommer ravnen Sorte Sigurd for at hjælpe. I landet Hanwayan,hinsides alt hvad voksne forstår, findes en rose, der indeholder så stærke kræfter, at den kan helbrede. Men rosen er meget vanskelig at få fat på, idet landet regeres af den onde og grusommeHaron, hvis onde krigere har øjne overalt. Det bliver en udmarvende og farlig tur for de to venner og dværgen Dwarf, der slutter sig til dem. De kæmper en næsten håbløs kamp mod Harons onde magt.De når deres mål, men hjemturen venter den - en tur, der ikke bare er en kamp mod Haron, men også en kamp mod tiden, da rosen har en begrænset levetid. Bogen er ligesom den første velfortalt,underholdende og meget spændende med masser af lune og humoristiske indslag - især Sorte Sigurd. Personerne beskrives i stor udstrækning ved deres handlinger, hvilket gør dem mere levende. Der erfart over handl., hvor personerne mågå grueligt meget igennem, og hvor læseren i spændt forventning føler med Jesper i alle hans trængsler. Da Jesper giver sin rose væk for at redde en døendedreng er intet øje tørt for denne varme og følsomme helt. Et traditionelt spændende eventyr - sort/hvidt - uden at tilføje genren noget nyt. Fra ca. 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Hans Pedersen

d. 19. dec. 2018

Drengen Jesper fra Holte og hans trofaste ven, ravnen Sigurd, bekendt fra forfatterens børnebog Sorte Sigurd fra 1987, oplever påny utrolige hændelser sammen. Jespers hund Cherri er ved at dø af musegift, og det eneste, der kan redde den, er en rose fra fantasilandet Rosenhaven, der ligger mellem rigdommens og glædens land Opal og undskabens land Hanwayan. Vi følger drengen og ravnen på deres farefulde færd gennem store skove, bundløse sumpe og sneklædte bjerge, skiftevis hjulpet af gode mennesker og trolddom og bremset af ondskab og list. Det er spænding og action, humor og latter i en pragtfuld blanding. Det er utroligt finde personskildringer og et aldrig svigtende handlingsforløb. Og det er tankevækkende betragtninger over menneskers jagt efter materielle goder uden hensyn til eller tanker for andre, sat op mod sandt venskab og hengivenhed. Det er i det hele taget en pragtfuld fortælling, der vil fryde de 11-14-årige. Den, der vil formidle bogen ved oplæsning vil stensikkertfå ro, forventningsfulde øjne og åbne øren omkring sig! Teksten er skrevet i et godt dansk, korte sætninger er fremherskende og typografien læsevenligt. Omslaget af Jesper Østergård viser den onde kong Haron på broen foran porten til Rosenhaven.