Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Landet i tæppet - den, der skal komme


Beskrivelse


På Toms værelse ligger der et stort gammelt tæppe. En nat hører Tom fløjtespil og bliver vækket af en lille mand, som beder ham rejse med til landet i tæppet. En rejse, der snart viser sig at blive en farlig færd, for ikke alle i tæppets rige er begejstrede for Toms besøg. Fantasy for 9-13-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2022

af

af

Pia Gunilla Park

d. 16. dec. 2022

På Toms værelse ligger der et stort gammelt tæppe. En nat hører Tom fløjtespil og bliver vækket af en lille mand, som beder ham rejse med til landet i tæppet. En rejse, der snart viser sig at blive en farlig færd, for ikke alle i tæppets rige er begejstrede for Toms besøg. Fantasy for 9-13-årige.

Tom føler sig ensom og alene. I skolen bliver han mobbet, hjemme er hans søster er meget syg, og hans forældre har ikke helt tid til Tom. En aften hvor Tom bliver passet af den gamle fru Lyngvild, får han to helt særlige gaver; en mærkelig grøn sten og en smuk gammel daggert. Samme aften hentes han til Landet i tæppet - et land, hvor han er "den som skal komme". For der er mørke kræfter på spil, som truer med at udslette Landet i tæppet - og Tom må finde alt sit mod, hvis han skal kunne hjælpe med at drive skyggerne på flugt.

En rigtig klassisk fantasyfortælling - hvor vi møder den triste og modløse Tom, som via en portal hvirvles ud på en mission gennem et vildt og ukendt landskab, hvor han møder nye venner og mægtige fjender. Velfortalt og spændende fra side et. Bogen er en genudgivelse af Landet i tæppet, som udkom i 2021 på et andet forlag. Eneste forskel er, at denne er indbundet.

I den mere humorbetonede "Geminiforbandelsen", der starter med En episk fortælling om tis og trolddom, kan du møde Rasmus, som heller ikke har så mange venner og føler sig lidt ensom, indtil han møder Xander.