Norske Edvard Hoem har endnu en gang skrevet en gennemarbejdet og gribende dramadokumentarisk roman om udvandring og livet på landet i starten af det 20. århundrede. For læsere af gode slægtsromaner eller interesserede i udvandringen vestpå.
Tredje del af Edvard Hoems store udvandrerserie foregår i perioden 1912-27. Her følger vi bl.a. brødrene Anton Edvard og Eilert, som er bosat i henholdsvis Romsdal i Norge og Alberta-prærien i Canada. Begge har arbejdet sig op som gårdejere, og på trods af teknologiske landvindinger som fx biler og strøm, er det stadig et hårdt slid at drive et landbrug. De to brødre skriver jævnligt med hinanden, hvor de bl.a. dyster om hvem der først bliver gældfri. Eilert drømmer om at komme hjem og besøge sin mor Serianna igen, men 1. verdenskrig sætter en brat stopper for de planer. Bogen bygger på forfatterens egen familiehistorie, og Anton Edvard er hans farfar.
Det er stadig en stor fornøjelse være i selskab med den velskrivende Hoem. Bogen virker gennemarbejdet, og skildrer troværdigt vilkårene for såvel dem der tog over Atlanten, som dem der blev tilbage. I dette bind knyttes flere tråde fra de forrige bøger, og det anbefales at have læst disse først. I forhold til tidligere, har serien nu fået et lidt mere dokumentarisk præg, uden dog at det går ud over læseoplevelsen.
Der er paralleller til Vilhelm Mobergs og Toril Brekkes udvandrerserier, samt Wilders "Det lille hus på prærien".