Bøger / skønlitteratur til børn / roman


Beskrivelse


Gabriel sendes til et opholdssted for unge for at komme væk fra miljøet med vennerne og hash, og han møder den jævnaldrende Luna, der er datter af en ansat. De to skiftes til at fortælle historien om kærester, penge, familie og livet som ung.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2005

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 12. apr. 2005

Gabriel sendes til et opholdssted for unge langt ude på landet - jævnfør bogens titel - for at han kan komme væk fra miljøet med vennerne, hash og truende kriminalitet. Her møder han den jævnaldrende Luna, der er datter af en ansat, og som har en ældre kæreste. Begge er på forskellige måder langt ude - jævnfør bogens titel. Foruden hashen og vennerne har Gabriel problemer med sin familie, bl.a. har han aldrig mødt sin tyske far, mens Luna har kæresten og problemer med nogle penge, hun finder. Historien fortælles med de to unge som skiftende fortæller i hele kapitler, og det giver historien en god dynamik og en varieret fortællemåde. Samtidig beskrives samme situation meget forskelligt afhængig af fortælleren, så der er både noget for piger og drenge at identificere sig med og gå på opdagelse i. Bortset fra at bogen er trykt almindeligt, minder det om måden i forfatternes Strømsvigt - Sofia og Tobias fra 2004, der også var et resultat af et godt samarbejde. Uden at være en litterær milepæl, er det en god, aktuel og vedkommende bog for unge af begge køn fra 12-13 år, og som mange ungdomsbøger, er den også god at få forstand af for voksne. Bogen slutter lidt åben, men med en positiv forventning til både Gabriels og Lunas fremtid - og der er skabt mulighed for en fortsættelse.


Berlingske tidende

d. 17. aug. 2005

af

af

Birgitte Grundtvig

d. 17. aug. 2005


Børn & bøger

Årg. 58, nr. 4 (2005)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 58, nr. 4 (2005)