Film / fiktion / tv-serier

Lark Rise to Candleford

Sæson 1


Beskrivelse


Laura Timmins er barn af den lille, stillestående flække Lark Rise. Derfor er det lidt af en udfordring, da hun får arbejde på nabobyens postkontor. For folk i Lark Rise har nemlig mistro til beboerne i det noget mere driftige samfund i Candleford.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 27. apr. 2010

Lark Rise to Candleford, 2008 er en BBC-produktion, der lanceres som både "British drama" og "Golden collection". Der er altså ingen tvivl om, at denne tv-serie, hvis handling udspiller sig i små engelske samfund i 1880'erne, altså før verden gik af lave, henvender sig til et anglofilt publikum med særlig interesse for kostumer og akkurat tidskolorit. Sidstnævnte har dog desværre undertiden en snert af frilandsmuseum, og seriens egentlige attraktion er en idelig stemning af hygge og genkendelsens glæde. Man lærer hurtigt karaktererne at kende og kan følge dem gennem alskens forviklinger i afsnit efter afsnit.

Laura Timminsr er datter af en stovt og retfærdighedssøgende håndværker og barn af den lille, stillestående flække Lark Rise. Derfor er det lidt af en udfordring, da Laura får arbejde på nabobyens postkontor. For folk i Lark Rise har mistro til beboerne i det noget mere driftige samfund i Candleford. Og disse betragter de gode folk i Lark Rise som deciderede landsbytosser. Men de to byer har én ting fælles: Deres indvånere er langt fra kedelige og deres meritter endnu mindre.

BBC-serien bygger på en romantrilogi af Flora Thompson, der udkom 1939-43, og kan ses som en slags horisontal udgave af Herskab & tjenestefolk, hvis engelske titel Upstairs, downstairs angiver en vertikal, dramatisk bevægelse. Konflikterne i og mellem de to samfund og især persongalleriet nærmest definerer begrebet folkekomedie.

Ikke uden charme og velgørende tryghed, men temmelig forudsigelig.



Informationer og udgaver