Ny bog om at læse Blixen; den ser især på den latter, som ligger i fortællingerne, og er nok mest til studerende. Men den er så god, at den anbefales varmt til klassikerlæsere samt ihærdige læsekredse og opgaveskrivere på gym.niveau.
Ny monografi, hvor der dykkes ned i en række af Blixens fortællinger. Bogen har fokus på latteren i fortællingerne: De bruger patos, melodrama og ironi, blander højt og lavt, inddrager det groteske, absurde og komiske. Tekstlæsningerne ser især på dét at fortælle historier, som dermed peger på fortællingerne selv. Samtidig åbnes andre gådefulde træk hos Blixen: brug af maske-metaforen, syn på køn, valg og skæbne, hendes stadige spørgen "hvem er jeg?" og brug af begrebet "kunstneren som charlatan", forstået i oprindelig betydning som en illusionskunstner, der arbejder med maskepi, magisk illusion og forførelse. Sanseligheden i hendes sprog illustreres gennem værker fra billedkunsten. De åbner samtidig forfatterskabet som tidløst, både moderne og rækkende ud til den historiske arv fra kunst og kultur. Charlotte Enggaard er universitetslektor og har beskæftiget sig meget med forfatterskabet.
En flot, velskrevet bog om Blixens fortællinger, som åbner dem i deres gådefuldhed og flertydighed. Niveauet er højt, men bogen er ikke svær at læse.
Vi har meget sekundærlitteratur om Blixen. Denne matcher i niveau Engbergs egen Billedets ekko, vi har også kommentarerne i DDSL's nye tekstkritiske Blixenudgaver.