Forfatteren, hvis tidligere bøger bevæger sig ad filosofiske baner med psykoanalyse og eksistentialisme som kraftcentre, har her sat sig for at analysere begrebet latter ud fra først ogfremmest en psykologisk synsvinkel. Han spørger sig selv, hvad latter er, hvad den skal gøre godt for, og hvordan den udløses? Svarene, der ikke er så ligetil, søger han hos forskellige forfatterefra de gamle grækere til bl.a. Kierkegaard, Henri Bergson, Freud og Arthur Koestler. Emnet er komplekst, for som forfatteren selv siger, er latterens teori, ligesom det gælder for andremenneskelige udtryk, et kompleks af psykologiske, eksistentielle og kulturfilosofiske analyser. Fælles for de mange konsulterede vismænd er dog forestillingen om en ond og en god latter, en latter,der distancerer mennesker fra hinanden, og en anden, der forener dem i et fællesskab. F.eks. ironi og humor. Sluttelig filosoferer forfatteren over den frigørende latters vilkår i et samfund, hvordåselatter er et almindeligtfænomen. Bogen er forsynet med litteraturliste. En velskrevet lille kulturfilosofisk afhandling omkring dette specielle, men væsentlige hjørne af den menneskeligeadfærd, der nok kræver nogle forkundskaber af den interesserede læser.