Latterpaladset

En bog af denne kaliber råber på at blive læst højt af en voksen for et opvakt barn på 10-12 år. Også for unge og voksne fans af angelsaksisk fantasy.

Eventyrlig fantasy om drengen Miles Onsdag på næsten 11 år, der bor i en tønde på en bakketop uden for byen sammen med sin slidte teddybjørn Mandarinen. Det besynderlige Cirkus Oscuro kommer til byen, og Miles drages mod det. Der er noget fordækt over det, og der starter da også en vidtløftig og forgrenet handling, som bringer os sammen med Miles og den lille alfepige Bitte til Latterpaladset, hvor der sker uhyggelige ting under dække af store grin. Heldigvis dukker Miles' godgører baronesse Kragelund op, før det går rigtigt galt. Handlingen er let nok at følge selv om den både er voldsom og bringer os vidt omkring. Der lægges spor ud, som vil blive fulgt i kommende bind. Sproget er rigt og nuanceret, med mange sammensatte ord, men det er egentlig ikke svært tilgængeligt. Skriftbilledet er flot og gavmildt. De 35 kapitler har alle et indtagende billede til start. Omslaget er rigtigt flot, helt i bogens stil med nogle fantastiske portrætter og scenerier, der lover både humor, eventyr og spænding.

Lloyd Alexanders bøger om Taran, Kampen om landet Prydan falder mig ind som sammenlignelig mht. målgruppe, humor og funktion. Ligeledes Angie Sages bøger om Septimus Heap og Diana Wynne Jones' historier.

En vidunderlig fortælling, malet med den brede pensel, lige så krævende som den er givende. En af årets bedste fantasy-fortællinger.

Læs hele vurderingen