Bøger / skønlitteratur til børn

Laura har fødselsdag


Beskrivelse


Billedbog. Mor og far vækker Laura med sang og gaver på hendes fødselsdag. I børnehaven har hun kager med, og om eftermiddagen kommer hendes venner til fødselsdagsfest. Laura får fine gaver, og hun bliver puttet efter en dejlig dag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2013

af

af

Else Lerche

d. 11. okt. 2013

Billedbogen er velegnet til børn fra 2-4 år. Den kan bruges som udgangspunkt for en snak om at have og holde fødselsdag.

Pauline Oud har lavet andre billedbøger bl.a. om Laura i forskellige hverdagssituationer, fx Laura går i børnehave, 2011. Laura bliver på sin fødselsdag vækket af far og mor. I børnehaven siger alle tillykke og Laura giver kage. Om eftermiddagen kommer hendes venner og bedstefar til fødselsdagsselskab og Laura får gaver. Hun bliver puttet efter en dejlig dag. Teksten er enkel, består mest af dialog. Uden sidespring fortælles om fødselsdagens enkelte elementer. Illustrationerne er malet i Pauline Ouds vanlige enkle, runde, naivistiske og venlige streg i et farvestrålende udtryk. Der er brugt sort kontur og ansigterne er store og smilende. De fleste illustrationer er nærbilleder og indeholder næsten kun handlings-bærende elementer. De understøtter teksten. Det er en uproblematisk historie om at holde fødselsdag, sat i et åbent layout. På for- og bagperm er billeder af ting fra fødselsdagen og spørgsmål til nogle af dem, fx "hvor er Lauras dukke?". Forsiden viser Laura med ballon og festhat. Bagsideteksten dækker indholdet.

Til børn fra 4 år er en anden uproblematisk fødselsdag beskrevet i Laura har fødselsdag, 2007, af Leane Schneider. I Anders har fødselsdag er indlagt et spændingsmoment, Anders' bedste ven mangler.

Billedbogen er en udmærket brugsbog om at have og holde fødselsdag. Beskrivelsen af fødselsdagen er jordnær og uden problemer.



Informationer og udgaver