Bogen for alle, der har læst Laurabøgerne, og som gerne vil vide (og hvem vil ikke det?) hvad der videre skete familien - udover det man kan læse i De fire første år, På vej mod vort hjem og nu i Roger Lea McBrides bøger. Bogen er kronologisk opbygget, og den første halvdel er et resume af Lauras liv til og med De gyldne lykkeår. Wadsworth har hentet oplysningerne fra Lauras egen bøger, men mens Lauras egne fortællinger er båret af nærvær og en intens oplevelsesevne, kammer Wadsworth resumé over og får lige præcis den smag af romantiseret nybyggerliv, som ville have gjort bøgerne ligegyldige. Men det er både til at springe - og bære over med, og sætter tværtimod værdien af de "rigtige" i relief. Anden halvdel af bogen, hvor W. fortæller med sine egne ord, fungerer meget bedre, og det er dejligt at få sat de "punktummer" det giver, at følge Laura, Almanzo og Rose til den bitre ende. Helt objektiv er Wadsworth næppe, men for en heller ikke helt objektiv lektør giver hun billede, der virker ægte - og præcis som man kunne håbe på. Bogen har mange fotos, nogle er set før, andre er nye. Ingen litteraturliste, men adresser på museer og de af Lauras hjem, der er bevaret.