Lazzaro den lykkelige

Magisk film om ung fyr der besidder betingelsesløs godhed. Til et publikum der vil udfordres på et intellektuelt, følelsesmæssigt og sanseligt plan.

Lazzaro, en godmodig, gavmild og naiv ung mand knokler i en tobaksplantage i en isoleret italiensk landsby. Han siger aldrig nej, så han udnyttes af kolleger, som bl.a. tæller en del familiemedlemmer. Plantagen styres af den onde markis, Alfonsina de Luna, der, på trods af vi befinder os i slut 80'erne, har opbygget et nådesløst feudalsamfund. De feudale regler er afskaffet, men det aner fæstebønderne i det isolerede samfund intet om. Da markisens søn, den oprørske, psykisk ustabile Tancredi, iscenesætter sin egen kidnapning, beder han om Lazzaros hjælp. De vidt forskellige typer knytter et usædvanligt venskabeligt bånd og da deres veje på dramatisk vis skilles, må Lazzaro rejse gennem tid og rum for at finde sin ven. Drama med elementer af magisk realisme. Instrueret af italienske Alice Rohrwacher.

Forunderlig, uforglemmelig og dybt original fabel af en film, der tog prisen for bedste manus ved filmfestivalen i Cannes 2018. En kontrastfyldt film, da den både rummer en ret så konkret historie om udnyttelse, modgang og uvidenhed og samtidig er fyldt med mirakler og religiøsitet (myten om den genopstandne Lazarus). En sær film, der er svær at ryste af sig. Suverænt godt skuespil.

Den afdæmpede magiske realisme med et landligt islæt, opleves også i Rohrwachers forrige film Miraklerne.

Læs hele vurderingen