Film / fiktion / tv-serier

Legends of tomorrow

Sæson 2, disc 2


Beskrivelse


Kampen mod de onde kræfter fortsætter på tværs af tid og sted, bl.a. i New York i 1942 hvor nazisterne truer med at springe byen i luften med en atombombe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2017

af

af

Ricki Elsgaard

d. 14. sep. 2017

Sæson 2 af superhelteserien hvor kampen mod de onde kræfter fortsætter på tværs af tid og sted.

Serien fortsætter i denne sæson 2. De fleste af heltene fra sæson 1 er tilbage. I sæsonens start må heltene drage tilbage til 1942 fordi det viser sig, at nazisterne allerede der kidnappede Albert Einstein og udviklede den atombombe de sprang i luften over New York. Derfor må historien rettes ind, for som heltene selv siger, så er de ikke sat på jorden for at redde verden, men for at redde fortiden.

Et ordentligt udbytte af serien forudsætter at man er fortrolig med universet fra sæson 1. Man bliver kastet direkte ind i handling og persongalleri uden de store forklaringer. Serien er lavet på et relativt lavt budget og specieleffekterne er kedelige og består mestendels af lysstråler fra laserpistoler og stuntmænd med god faldteknik. Det er ikke grafisk voldeligt med blod o.lign. og målgruppen virker da også til primært at være store børn der er i gang med at forlade tegneserie- og tegnefilmsuniverserne, og man kan se med allerede fra 12-års alderen. Sæson 1 er p.t. kun købt af meget få biblioteket og serien er tillige tilgængelig på streamingtjenesten Netflix.

Der findes utallige superhelteserier, og interessen for genren er stadig høj. I øjeblikket er bl.a. serierne Iron fist og Luke Cage populære på Netflix.