Igen to bøger i serien om Leif. Sympatiske, socialrealistiske fremstillinger om en let snottet, småforsømt dreng, der har sine problemer med at klare det daglige. I disse to bøger foregår detdels i hjemmet og dels på gaden. I Fest hos Leif lades Leif alene i verden, mens forældrene holder fest. I kedsomhed napper han sig en pilsner til den æblekage, han har fået. Resultatet: Hvid iansigtet og bræk på gulvet. På sidste side glatter mors kærlige hænder tristheden bort. I Leif får tæsk bliver Leif forfulgt af gadebøllen Palle, som umotiveret tæsker ham. Leif skal lige til athævne sig ved at slå Palles søster, men standser, da han ser ind i hendes bange øjne. På sidste side blændes overmagten bort i Leifs og søsterens gensidige smil. Medmenneskeligheden sejrede tilslut. Enkle, følelsesbetonede tegninger, der giver en sympati med det usympatiske. Enhver klasselærer i 1. klasse vil have brug for at læse Leif-bøgerne med sine elever. Der er masser af godtsamtalestof i dem.