Lélia

Forlaget burde have en præmie for at gøre George Sand (1804-1876) tilgængelig på dansk, denne gang med Lélia fra 1833, som er et centralt værk i forfatterskabet. Det er ikke en gængs roman med handlingsgang som det bærende, men en række breve og dialoger, som diskuterer 1800-tallets kultur og filosofi. Sand kaldte selv romanen for et poetisk essay, hvis personer repræsenterer sider af tidens åndelige liv: Den skønne Lélia er det kvindelige modstykke til en mandlig romantisk helt med livslede og kedsomhed, hendes ven Trenmor er den resignerede stoiker, mens den unge digter Stenio er en poetisk og idealistisk (platonisk) elsker. Romanen er ganske usædvanlig for sin tid, fordi den sammenkæder Lélias spleen med seksuelle problemer og mangel på orgasme, som skyldes, at hendes tidligere elskede ikke havde en dyt forstand på kvinders krop og følelser. (Sand udgav romanen stærkt revideret i 1839. Her er seksualiteten nedtonet, og det samfundskritiske har fået en væsentlig rolle, men det er udgaven fra 1833, der nu foreligger på dansk, og det er den udgave, der fortrinsvis læses i Frankrig i dag). Det er ikke nogen let roman: Stilen er lyrisk overdådig med lange deklamatoriske ytringer, og indholdet kræver godt kendskab til datidens kulturelle strømninger. Kortfattet men glimrende introduktion af Lise Busk-Jensen. Målgruppen er litteraturlæsere på videregående uddannelser.

Læs hele vurderingen