Leo lyver, stjæler, får lussinger, både i skole og hjemme, går i fjerde, har to irriterende tvillinger, sover i spisestuen, leger med tændstikker, har normale forældre, der sommetider erglade, men mest er stressede og sure, har rare bedsteforældre og en god ven der hedder Jan med søde forældre. Leos far er forresten god nok, hvis han tør for hans mor. Men det hele kokser, hanshemmelige æske opdages, han tænder ild på Jans loft, får to svedere, skal til inspektøren, kommer uden for døren, går ikke op til inspektøren og går fra tvillingerne, da han skal passe dem. Detgiver nervøs mavepine. Hospital. Men heldigvis retter alt sig. Forældrene skal ikke skilles, han får ikke ballade med frk. Mortensen, hun er eddersød, han får eget værelse, bliver bogopsætter påskolebiblioteket, så han ikke mere skal stjæle, og inspektøren er flink. Borgen fortsætter sin eventyr-serie. Dette er et eventyr, med en del socialrealistisk islæt. Men man tror ikke rigtigt påLeo, så let går det ikke. Selv omdet trods alt er en hæderlig debut. Man kan bare ikke samle så mange problemer på et barn, og så fjerne dem med et pennestrøg. Behersket anskaffelse, fordi den erdansk.