Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Leon i fare


Beskrivelse


Forfærdet over tyskernes grusomme handlinger mod uskyldige mennesker går den 14-årige jødiske Leon ind i Warszawas modstandskamp.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2008

af

af

Else Lerche

d. 21. apr. 2008

De fem bind om den jødiske dreng Leon udkom første gang fra 1981 til 1984. Børn, fra 11 år, vil også i dag få en spændende læseoplevelse og viden om jøder og modstandskamp i Polen under 2. verdenskrig. Serien kan bruges i emnearbejde.

Leon, 13 år, kommer væk fra forældrene, da de flyttes til ghettoen i Warszawa. Han flygter fra den. Han bliver hjulpet og oplever tyskernes grusomheder i Warszawa, og går ind i modstandskampen. I en periode lever han sammen med partisaner i skovene. Han vender tilbage til byen, og er med i Warszawas opstand i 1944. Serien giver et overbevisende tidsbillede. Besættelsesmagten er grusom. Leon og andre omkring ham er i livsfare flere gange. Der er stikkere, men også mange hjælpsomme, der deler det lidt de har med hinanden. Teksten er velskrevet med detaljerede beskrivelser. Der er forord og ordliste.

I 2. udgaven, hvor forfatteren er stavet Næraa, er layoutet mere åbent og indbydende. Den gullige tone er erstattet af hvid. Det gælder også forsiderne. Bind 2 har ny forside, bind 3's er vendt og bind 5 har mere motiv med. Bagsiderne er nytegnede i bind 1,3 og 5, alle tegninger er i et mindre format. Alle bind har personliste, det manglede i bind 1 og 2. Sprogligt er der kun ubetydelige ændringer. Bind 1's slutning er ændret ganske lidt og bind 5 har ny side om jøderne i Danmark.

Forfatteren har sat sig ind i tiden og begivenhederne. Handlingen er spændende og troværdig. Hendes ønske om at give det næsten dokumentariske stof videre til børn er lykkedes.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Walther Knudsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Fortsættelse af Leon flygter. Tiden er 1942, Leon er nu 14 år. Hans ældre ven Jan har bragt ham til Warszawa, hvor han indlogeres som arbejdende medlem af familien Rolka, som har etbogtrykkeri. Leon (og dermed læseren) stifter bekendtskab med en lang række af krigens forhold: sortbørshandel, modstandsarbejde og tysk terror i mange former. Selv om handlingen er meget rimeligskruet sammen har dette bd. 2 i højere grad end bd. 1 karakter af »faction«. Den psykologiske skildring af personerne holder sig på overfladen. Men gennem handlingen får man et godt indtryk af,hvordan det egentlig var, altså i det ydre, at være 14 år i det besatte Polen. - Bogens første sider rummer forord, ordforklaring og kort over Polen og Warszawa. - Leon flygter har haft børnenesbevågenhed i højere grad, end jeg havde ventet, så jeg tror, at man, roligt kan fortsætte med samme ex.tal for bd. 2. - På trods af hovedpersonens alder ikke en ungdomsbog, men egnet fra ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Frederik Jakobsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Leon er nået til Warszawa i 1942, hvor jøderne er blevet indespærret i ghettoen. Leon er blevet 14-15 år, han bor hos en bogtrykkerfamilie, der driver illegal virksomhed mod tyskerne. Leon oghans kammerat Jan bliver sat på forskellige opgaver som f.eks. udbringning af blade, transport af våben, hjælp til mennesker, der flygter fra tyskerne, og endelig også medvirken vedstikkerlikvideringer. Bogen er en fortsættelse af: Leon flygter. Denne bog kan læses uafhængigt af første, idet kun en enkelt person er genganger, foruden hovedpersonerne. Bogen har en godordforklaring, den er læsevenlig og den er spændende for læsere i 5. klasse og opefter. Der er ingen glorificering, men skildring af mennesker, der er bange, der viser følelser.


Information

d. 12. juli 1982

af

af

Lone Thau

d. 12. juli 1982


Land & folk

d. 4. dec. 1981

af

af

Herman Oschlak

d. 4. dec. 1981


Vestkysten

d. 25. feb. 1982

af

af

tine

d. 25. feb. 1982


Lands-avisen Aktuelt

d. 30. sep. 1981

af

af

Steffen Larsen

d. 30. sep. 1981


Socialistisk dagblad

d. 23. okt. 1981

af

af

Saren Eriksen

d. 23. okt. 1981