Bøger / faglitteratur / bibliografier

Lesbisk kraft er pedalkraft : en historie om Lesbisk Bevægelse 1974-1996


Beskrivelse


Historien om tankerne og drivkraften bag foreningen "Lesbisk Bevægelse". For alle med interesse i dansk lesbisk og feministisk aktivisme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2022

af

af

Louise Urban Andersen

d. 6. maj 2022

Historien om tankerne og drivkraften bag foreningen "Lesbisk Bevægelse". For alle med interesse i dansk lesbisk og feministisk aktivisme.

Forordet skitserer, hvordan foreningen "Lesbisk Bevægelse" i 1974 blev dannet som en radikal forening, der ønskede at gøre op med det bestående, kapitalistiske samfund, hvor de få udnytter de mange. Der tages afsæt i første manifestation af foreningen ved en demonstration i Fælledparken den 1. maj 1974, og der gives en beskrivelse af det arbejde, der gik forud for det feministiske projekt samt det komplicerede, men alligevel tætte forhold til Rødstrømpebevægelsen. Der er beskrivelser af de mange emner, der har optaget gruppen, fx sexisme, ligeløn og kortere arbejdsuge, og en gennemgang af ølejre, slagsange, paroler og Kvindehøjskolen. Foreningen opløses aldrig formelt og siden midten af 1990'erne har der ikke været officiel aktivitet, men bogen beskriver, hvordan den aktivistiske ånd lever videre i de andre foreninger, der tog over, fx LGBT+ og Kvindehuset. Bogen afsluttes med litteraturliste, tidslinje og en forskningsoversigt.

En fin og kort gennemgang af foreningen "Lesbisk Bevægelse". Bogen er letlæst og oplysende med mange henvisninger og uden personlige beretninger.

Om Rødstrømpebevægelsen findes klassikeren Rødstrømperne, som dog er langt mere omfattende end indeværende bogRødstrømperne. Bind 1.