Ca. 500 kvinder under åndssvageforsorgen var i årene mellem 1923-1961 interneret på ubestemt tid på kvindeanstalten Sprogø i Storebælt. "Sprogø-pigerne" blev et begreb, og de blev i patientjournalerne karakteriseret som letfærdige og løsagtige og anbragt her af angsten for udbredelsen af nedarvet degeneration og for udbredelsen af kønssygdomme. Det er et spændende, engagerende og velfortalt stykke handicap-, kvinde- og samfundshistorie, vi her får et dybdeborende kendskab til. Ud fra 18 kvinders journaler med tilhørende diagnoser, retsudskrifter, vurderinger fra skoler, breve fra pårørende, lovgivning og presse undersøger forfatteren tidens fremherskende ideologier om racehygiejne, lægernes magtposition, herunder den professionelle selvopfattelse og samtidens kvindesyn. Bogen kan ses som et spejl af den tids viden, men den lægger samtidig op til refleksion og debat om nutidens menneskesyn og behandlingsmetoder. Bogen er den fjerde i en række om åndssvageforsorgen og de handicappedes historie alle skrevet af B. Kirkebæk. For fagligt personale på handicapinstitutioner, historisk interesserede, seminarie- og universitetsstuderende. Kildehenvisninger.