Ni noveller, der alle har opstandelsen som omdrejningspunkt. Novellerne egner sig til højtlæsning i forbindelse med fx konfirmandundervisning eller som dialogisk udgangspunkt for en snak om tro, død og sorg i udskolingens religionsundervisning.
Forfatteren har skrevet 9 noveller på baggrund af en henvendelse fra Folkekirkens Konfirmandcenter, der alle kredser om opstandelseskraften som en transformerende eller livsændrende kraft. En kraft, der virker stærkest når sorg og afmagt har fået overtaget. Novellerne handler om det nære; forældre, søskende, skole, sygdom, mobning, fremmedhad. Men også temaer som skyld, svigt, afmagt og tilgivelse afspejles i de korte noveller.
En fin og rørende novellesamling, der helt sikkert kan åbne op for en dialog med store børn og unge om de svære og ofte tabubelagte emner. Bogen vil fungere rigtig godt i klassesammenhæng til en diskussion af begreberne tro, opstandelse, sygdom og død, mens det vil være noget mindre sandsynligt at de unge vil vælge den som frilæsningsbog. De ti noveller er ret forskellige, nogle er realistiske, andre har et strejf af magisk realisme.
Stenen under sengenTro på det! af samme forfatter har et bredere emnevalg, men samme kristne udgangspunkt. Tro på det! er en bog for unge om konfirmation, tro og kristendomStenen under sengen af samme forfatter har et bredere emnevalg, men samme kristne udgangspunkt. er en bog for unge om konfirmation, tro og kristendom.