Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Anna og den forsvundne kat


Beskrivelse


Billedbog. Lille Anna leger med sin kat. Pludselig stikker den af. Hvor er den? Hun finder den først, da Den Lange Mand finder den ved at kigge i sit trylleri-kighul.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 1. sep. 2014

Halvtreds år efter Lille Anna første gang optrådte i en Sandberg-bog, udkommer nu Lille Anna og den forsvundne kat. Bogen er til højtlæsning og dialog for børn fra 2 år. Begynderlæsere i skolen vil sikkert gerne læse den selv. For- og bagside viser Lille Anna og hendes ven, Den Lange Mand, i sædvanlig Sandberg-stil med den minimalistiske streg.

Inger og Lasse Sandberg har lavet bøger sammen siden 1953. Her er teksten skrevet sammen med Susanna Hellsing. Lille Anna leger med sin kat. Katten går, men hvorhen? Anna kigger på og i kommoden, i og under sengen og bordet. Der er den ikke. Det banker på døren, og Den Lange Mand, der er meget høj, kommer ind. Den Lange Mand hjælper med at finde katten ved at kigge i sit magiske trylleri-kighul. Han ser et træ langt borte, hvor katten er. Den Lange Mand er så høj, at han ikke behøver en stige til at få katten ned. Sød, lille historie med en dejlig portion skævhed, skørhed og magi. En del af teksten er spørgende og lægger op til inddragelse og aktivitet af dem, der får bogen læst op. Den er også fin til at få styr på fx præpositioner. Tegnestilen er som i de andre bøger om Anna. Tegningerne er lette at aflæse og uden en masse detaljer, men stadig livlige og interessante. Husker man de ældre Sandberg-bøger, kan bogen virke gammeldags, men nye læsere vil nok ikke tænke over det.

Udover Sandbergs Laban-bøger minder bogen om Barbro Lindgrens serie om Jeppe.

Lille, søde Anna er charmerende, og det er denne bog også.