Bøger / faglitteratur / bibelstudier

Lille bog om nådegaver


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2011

af

af

Hans Michelsen

d. 4. maj 2011

Bogen er skrevet til læsere, der vil vide, hvad en nådegave i kristelig forstand er.

Forfatteren forklarer en nådegave som en tjeneste i og for menigheden, der er givet og virket af Helligånden. Kort beskrives bl.a., hvordan man får nådegaverne og hvordan man ved, om man har fået en nådegave. I bogens anden del gennemgås de nådegaver, der er nævnt i Det Ny Testamente. Nogle beskrives udførligt, andre beskrives kun ved et navn. Hver gang giver forfatteren en definition og en argumentation for nådegaven og afslutter med en konklusion. Der er udførlige henvisninger til NT. Forfatteren er lektor på Dansk Bibel-Institut.

Forfatteren har bl.a. udgivet Jeg'et i Romerbrevet 7,7-13 og 14-25, 2010 og Jesus : en indføring i de tre første evangelier, 2005. Forfatteren henviser endvidere til Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen Nådegaverne : Guds udrustning til sine medarbejdere, 1997.

Det er en let og overkommelig gennemgang af nådegaverne, som er menighedsorienterede og som skal tænkes sammen med menighedens fællesskab. Den kan læses uden særlige forudsætninger, og den meget korte form gør den velegnet som oplæg til studiekredsarbejde.