Vi kender alle mediernes ligegyldige og ofte tvivlsomme kategoriserende udsagn om "danskere" og "danskheden" - om danskeres gøren og laden, der ofte har præg af laveste fællesnævner, og sjældent opleves som vedkommende. Fulde af betydning er derimod disse nye Marianne Larsen digte, der læner sig op ad og leger med disse kategoriserende karakteristikker for at tage temperaturen på danskheden og danske sinds- og følelsestilstande netop nu på vej mod år 2000. Som digter drejer hun imidlertid perspektivet, bugserer rundt med læseren og lader sit digterjeg afspejle ansatser til det livsduelige såvel som følelsesmæssigt underkuede. Hun får først og fremmest læseren til at se bag om sin egen tilværelse i et samfund med vækst og fremgang: se tomheden, ensomheden, egoismen, manglen på virkeligt engagement i sin omverden. Tematisk set fortsætter Marianne Larsen i sit velkendte og vigtige spor, der også lader glimt af (selv)ironi, humor og undren slippe igennem De fortrinsvis korte prosadigte er udtryksfulde, lette at læse og har indholdsmæssig appel til enhver dansker - ung som gammel.