Roman om Betty, der vokser op i et kærlighedsløst miljø med en voldelig far og en depressiv mor. Hun kæmper for at mestre livet, selvom det er svært. Henvender sig til læsere af socialrealistiske romaner.
Betty er alene på sit værelse det meste af sin barndom. Hun er bange for sin far, og hendes mor er fraværende, selvom hun er der. Hendes storesøster kan ikke lide hende, og hun har ikke rigtig nogen venner. Det er Anette Broman Mølbæks første roman.
Man hænger på, føler med Betty - der på ingen måde er en idiot, snarere tværtimod. Hun er et svigtet barn med mange strategier for at klare sig i livet. Det fremgår ingen steder, om romanen er selvbiografisk, men det kan den være. Den er personlig, og man føler med Betty, men samtidig er den velskrevet og har værkshøjde. Der er ikke tale om bekendelseslitteratur eller "Virkelighedens verden".
Susanne Alakoskis Svinestierne har samme tema og samme vinkel, nemlig barnets.