Bøger / faglitteratur / biografier

Lille John : i britisk krigstjeneste


Beskrivelse


Om den konservative politiker Christmas Møllers søn, John Christmas Møller (f. 1924), der blev dræbt i britisk krigstjeneste i april 1945. Hovedparten af bogen følger "Lille Johns" Grenadier Group fra landgangen i Normandiet gennem de hårde kamphandlinger til deres indtrængen i Tyskland.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2011

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 12. maj 2011

Bogen er en specialitet for militærhistorisk interesserede med en særlig interesse for danskere i britisk krigstjeneste.

Forfatteren er vicepræsident i Dansk Militærhistorisk Selskab, og han vægter det militærhistoriske højt i sin bog om "Lille John", den kontroversielle konservative politiker Christmas Møllers søn, der blev dræbt i britisk krigstjeneste af en tysk snigskytte i april 1945. Forfatteren bygger især på faderens arkiv og på Grenadier Guards' omfattende arkiv, og han har også haft kontakt med enkelte af "Lille Johns" soldaterkammerater. Man får ikke et dybtgående indtryk af personen "Lille John". Hans barndom og flugten til England, hvor han optages i det berømte britiske garderregiment, Grenadier Guards, beskrives kort. Hovedparten af bogen følger "Lille Johns" Grenadier Group fra landgangen i Normandiet gennem de hårde kamphandlinger på vejen til Tyskland til deres indtrængen i Tyskland. Bogen afsluttes med et kort afsnit om Grenadier Guards' historie og opbygning.

Der findes ingen monografier om John Christmas Møller junior og kun en kort omtale af ham i bøgerne om hans berømte far.

En lille bog om Christmas Møllers søn, der blev dræbt i britisk krigstjeneste, med stor vægt på det militærhistoriske og mindre på det personalhistoriske. For større biblioteker med en omfattende samling litteratur om 2. verdenskrig.


Berlingske tidende

d. 7. apr. 2011

af

af

Christian Brøndum

d. 7. apr. 2011