Bøger / faglitteratur til børn

Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle


Beskrivelse


Kom med på en spændende rejse gennem kunstens historie i denne indbydende fagbog, som er velegnet til selvlæsning eller højtlæsning fra ca. 10 år.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2014

af

af

Bo Knudsen

d. 7. nov. 2014

Skal du formidle viden om kunst og kunsthistorie for børn fra ca. 10 år og op, så er dette bogen. Om det er hjemme, i skolen eller i billedskolen, så har du en fornøjelig gennemgang af billedkunsten gennem tiderne her.

Peter Michael Hornung er kunsthistoriker og kendt som kunstkritiker på avisen Politiken. Han er forfatter til mange bøger om kunst for voksne, men denne kunsthistorie er imidlertid rettet mod børn. Bogen fortæller om kunst gennem tiden fra hulemalerierne til Olafur Eliasson, epoker, ismer og enkeltkunstnere, og forfatter står både for både tekst og illustrationer.

Det er en perle af en bog. Viden og humor blandes, så det bliver en fornøjelse at læse om kunst. Bogen henvender sig især til voksne, der med bogen i hånden kan formidle kunsthistorien til børn fra ca. 10 år. Men alle interesserede vil få en let indføring, med en fin sammenkædning af perioderne. Teksten tager læseren og emnet seriøst, og der tales hverken op eller ned til en. Der er humor i både tekst og illustrationer. Især de fine tegninger imponerer ved hver især både at være genkendelige kunstværker og samtidig indeholde en lille hyggelig, rundhovedet fyr som guide (forfatteren selv?) placeret ved eller i selve motivet.

Bogen er en ener, der supplerer bøger som fx Børnenes bog om kunstSe!11 kunstnere du bør kende, Se! (Kunster i kunst) og 11 kunstnere du bør kendeBogen er en ener, der supplerer bøger som fx Børnenes bog om kunst, (Kunster i kunst) og 11 kunstnere du bør kendeBogen er en ener, der supplerer bøger som fx Børnenes bog om kunst, Se! (Kunster i kunst) og .


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2015

af

af

Jesper Holtoug

d. 13. nov. 2015

Kunst gennem hele menneskehedens historie fortalt i én enkelt bog, på ret få sider og i et sprog, der er til at forstå for børn over 9-10 år - og bestemt også for voksne, der ikke i forvejen har helt tjek på kunsthistorien. Især velegnet som samlæsningsbog.

En udvidet og bearbejdet udgave af udgivelsen fra sidste år - nu med en tidstavle, flere nye kunstnerportrætter og en ordliste, som både forklarer vanskelige begreber undervejs og kan fungere som opslagsliste. Med en lille, tegnet mand som gennemgående guide, føres læseren gennem hele kunsthistorien fra jægerstenalderens hulemalerier over alle kunststilarter til nutidskunsten. Bogen er gennemillustreret af forfatterens stregtegninger.

Vidunderlig kunstbog, som i sjælden grad inviterer til samlæsning mellem voksne og børn - og tag ikke fejl: der er også masser af viden og tankestof for den voksne. Overblik, sammenhæng og stor glæde ved kunst og kunstformidling. På en ret usædvanlig - og mere end vellykket måde - vises ikke ét eneste af de omtalte værker, men kun forfatterens egne illustrationer, hvilket inviterer til ro og koncentration om emnet samtidig med, at det tvinger fantasien på arbejde. Ganske ambitiøst - og meget vellykket!.

Der findes ikke tilsvarende samlede, let tilgængelige værker, som omhandler hele menneskehedens kunsthistorie - men der er svage, positive mindelser om den 50 år gamle Hverdagskunst - verdenskunst.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2023

af

af

Nynne Jakobsen

d. 5. maj 2023

Kom med på en spændende rejse gennem kunstens historie i denne indbydende fagbog, som er velegnet til selvlæsning eller højtlæsning fra ca. 10 år.

Med afsæt i den forhistoriske kunsts hulemalerier bliver læseren ført op gennem kunstens historie og introduceret til både stilarter, ismer og udvalgte kunstnere. Som eksempler på nogle af nutidens markante kunstnere præsenteres bl.a. Marina Abramović, Tracey Emin, Julie Nord, Banksy og Olafur Eliasson. Alle illustrationer er tegnet specifikt til bogen, og der er ingen fotografier af virkelighedens kunstværker. Gennem hele bogen følges læseren af en guide, en lille mand, som optræder i illustrationerne. I slutningen af bogen findes en forklarende ordliste over mange af de faglige termer.

På levende og humoristiske vis formidles kunstens historie i denne virkelig gode kunstbog. Teksterne er nemme at gå til, og de mange illustrationer understøtter tekstens forskellige budskaber rigtig godt. Bogen er også velegnet til brug for voksne, som fx lærere eller kunstformidlere, der gerne vil formidle kunsthistorien i børnehøjde.

I denne 4. udgave af bogen er der bl.a. blevet tilføjet flere kunstnere, hvoraf størstedelen er kvinder. Til forskel fra både 2. og 3. udgave er kunstens tidslinje blevet forenklet, så der ikke længere er kunstnerportrætter at finde her. To andre bøger om kunstens historie er Børnenes interaktive kunsthistorieKunst - et leksikon for børn og Kunst - et leksikon for børnI denne 4. udgave af bogen er der bl.a. blevet tilføjet flere kunstnere, hvoraf størstedelen er kvinder. Til forskel fra både 2. og 3. udgave er kunstens tidslinje blevet forenklet, så der ikke længere er kunstnerportrætter at finde her. To andre bøger om kunstens historie er Børnenes interaktive kunsthistorie og .


Politiken

d. 16. nov. 2014

af

af

Michael Jeppesen

d. 16. nov. 2014


Jyllands-posten

d. 2. dec. 2014

af

af

Tom Jørgensen

d. 2. dec. 2014


Weekendavisen

d. 7. nov. 2014

af

af

Damian Arguimbau

d. 7. nov. 2014


Kristeligt dagblad

d. 9. jan. 2015

af

af

Lotte Kirkeby Hansen

d. 9. jan. 2015


Antik & auktion

2015, nr. 4

af

af

Hanna Nielsen

2015, nr. 4