Film / nonfiktion til børn

Lille Nørd præsenterer sjove og mærkelige og farlige dyr


Beskrivelse


Lille nørderne drager ud i verden og ser på dyr, lærer om dem og bruger deres nye viden til at lege dyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 22. dec. 2011

Her er fire timers udsendelser med de fire "Lille-Nørd" par fra DR tv der præsenterer og "leger" forskellige dyr. Målgruppen er børn fra ca. 3-4 år til 7 år, både til anvendelse i hjemmet, skolens indskoling og daginstitution.

Her er otte programmer fra tv-serien "Lille Nørd" der i hvert program leger et sjovt, mærkeligt eller farligt dyr, her hajer, løver, vårfluelarver, klovnefisk, skildpadder og orangutang samt blæksprutte og kamel. De to værter i hvert program besøger fx løverne i zoologisk have, der er en quiz om løverne, og de leger til slut løver. Derudover er der sange, som en del af konceptet fx om at lege. I afsnittet om hajer starter de to værter i Kattegatcentret i Grenå, og det er også et særkende ved programserien, at de også kommer rundt i landet. Programserien er en blanding af sjov leg baseret på fakta med sang og musik. Det er en række fine og vellykkede programmer til målgruppen, som blander fakta og leg om dyr. Filmene bør nok nydes i små bidder, så legen og refleksionen også kan spille med. Omslaget dækker for indhold på dvd.

Det er svært at sammenligne "Lille Nørd"-konceptet med andre dyreprogrammer, jeg har set, for disse har en ganske særlig målgruppe, nemlig de yngste.

Her er otte tv-programmer om store og små dyr, farlige og mærkelige dyr med et faktuelt udgangspunkt "leger" de to værter i programmerne et dyr. Programmerne skal nok ses i mindre bidder end alle otte på stribe, og især efter interesse, så kan programmerne være et godt sted at starte.