Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Rosa leger inde


Beskrivelse


Billedbog. Lille Rosa på et par år leger med sin dukke og sin dukkevogn, hun spiller med sin bold og på sin tromme og læser i en bog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2006

af

af

Ulla Møller

d. 28. juni 2006

Disse to billedbøger til omverdensforståelse for de yngste læsere fra 1 år er godt nyt til krybben med pegebøger, hvor bøgerne hurtigt bærer præg af flittig læsning og derfor ofte bliver skiftet hurtigt ud. Bøgerne er udført i kraftigt karton, der kan tåle mange små fingre. På venstresiderne i Lille Rosa leger ude finder man en enkel illustration af bl.a. en fugl, nogle blomster, en vandkande og en sandkasse, i Lille Rosa leger inde er det bl.a. en dukke, en dukkevogn, en bold, en tromme og en bog. På bogens højresider fodrer Rosa fuglen, plukker blomster og vander dem og leger i sandkassen. Hun leger med sin dukke og sin dukkevogn, spiller med sin bold og på sin tromme og læser i sin bog. Disse aktiviteter bliver uddybet i en kort tekst. Illustrationerne er holdt i klare farver på hvid baggrund og Rosas univers er overskueligt og let genkendeligt for de mindste, som hurtigt selv vil kunne billedlæse bøgerne.



Informationer og udgaver