Lille

Denne tilforladeligt søde og venlige, men egentlig ikke videre originale oplæsningshistorie er fortrinsvis for børn noget inden skolealderen. Den handler om og lægger op til overvejelser overde forskelle og ligheder, der kan være mellem at være en voksen og så et barn på 6-7 år. Teksten i et helt mundret og ligefremt nutidssprog er sat i åbne blokke med ret stor sats. Der er variationfra opslag til opslag med sprælske kombinationer af tekstblokke og omslyngende tegninger. Disse er udført med farvekridt i luftige lag med let hånd i en nærmest primitivt forenklet tegnestil, derved ikke meget mere end lige at antyde begivenhederne og de nødvendige detaljer ikke bare giver plads for tilhørerens egen meddigtende fantasi, men faktisk også formår at give udtryk for følelserog stemninger. Ved et stjerneskud ønsker fortællerfaderen - provokeret af sønnens spørgsmål om, hvorfor voksne aldrig leger - at han for en enkelt dag må være lille. Som sådan vågner han så dennæste morgen, og vifølger far og søn gennem denne dag med barnets lege, med sammenstød mellem voksenvaner og barneevner, mellem andres forventninger og egne ligheder, indtil far om aftenen nogetklogere bliver sig selv igen.

Læs hele vurderingen

En atmosfære af kærlighed og melankoli indhyller historien om Thomas og hans far. Det er for en gangs skyld ikke barnet der er hovedpersonen, men derimod faren, der rammes dybt i hjertekulenaf sønnens konstaterende spørgsmål om, hvorfor voksne ikke leger. Hans sene natteønske om at være lille igen går i opfyldelse for en dag. Og hvilken dag. Da først forskrækkelsen over der kæmpestorekone i sengen og hans eget spejlbillede har lagt sig, kaster faren sig med barnlig iver ud i legens glæder, og da Thomas dukker op, får de sammen en vidunderlig dag, som slutter med enaften-tivoli-tur. Der vokser en varm og beskyttende stemning op mellem de to, hvor det efterhånden bliver Thomas, der er den ansvars fulde og trøstende. Farens frivillige tab af autoritet vil morebørnene. En far, der er så lille, så han næsten ikke kan nå pedalerne i bilen, som på restauranten bestiller to store is og som bliver stanghysterisk, da han nægtes adgang til tivolis rutschebane,er herlig bl.a. fordi vi somlæsere kender hans virkelige identitet. Ulf Stark og Anna Höglund har tidligere arbejdet sammen med held, bl.a. i Jaguaren fra 1988. Her i denne hyldest tilbarnligheden har A.H.'s illustrationer da også fået en ekstra drejning over mod den barnlige og skæve streg, og harmonerer fint med Ulf Starks naive grundholdning. Fra 4 år.

Læs hele vurderingen