På opfordring af Forening for Boghåndværk og Nørhavens Bogtrykkeri har Hans Hertel sammensat et udvalg af sine artikler og essays fra de sidste 30 år. Emnemæssigt spænder bogen vidt: fraforfatter- og kritikerportrætter til indlæg om forlags- og udgivelsespolitik, men knyttet sammen af det synspunkt, at udgivelse og formidling af skønlitteratur altid er udtryk for kulturpolitiskeholdninger, og ikke blot et anliggende for specialister. Hertel skriver bedst om de emner som holdningsmæssigt står ham nærmest. Således i afsnittet om den kulturradikale tradition i angelsaksiskkritik (bl.a. Mary McCarthy), mens hans kritik af modernismen og nykritikken umiskendelig bærer præg af at hans eget udgangspunkt og vurderingsnorm er en anden: realismen og litteratursociologien.Bogens første og sidste afsnit rummer Herteis indlæg i debatten om bogens krise i 80'ernes mediebillede. Hans konklusion er at bogen vil overleve, fordi det episke behov er anderledes og stærkereend computer- ogvideokulturens flimmerunivers. På trods af det kalejdoskopiske præg er bogen et vigtigt indlæg i den litteraturpolitiske debat og et fint eksempel på at forskning og formidlingikke udelukker hinanden.