Spil / computerspil

Little witch Nobeta


Beskrivelse


Hjælp den lille heks Nobeta med at finde frem til tronen i et kæmpestort slot - og med at finde ud af, hvem hun er. Action-RPG i 3. person. Fra 12 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2023

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 31. mar. 2023

Hjælp den lille heks Nobeta med at finde frem til tronen i et kæmpestort slot - og med at finde ud af, hvem hun er. Action-RPG i 3. person. Fra 12 år.

Den lille heks, Nobeta, skal afdække sin fortid ved at gå på opdagelse i et stort slot fyldt med monstre. Hun får følgeskab af en lille sort kat. Nobeta skal udforske slottets mange rum, mens hun finder skjulte genstande og langsomt opgraderer sine egenskaber. Hun skal også kæmpe mod fjender ved hjælp af forskellige typer magi, og ind imellem er der boss-kampe.

Spillet er en sjælden blanding af soulslike og animé - med elementer af shooter og platformsspil. Man får tips til alle spillets funktioner i starten, så nybegyndere kan også være med. Der er 2 sværhedsgrader i spillet, og det hører afgjort til i den lettere del af genren. Det kan dog være svært at finde rundt, da mange af gangene ligner hinanden, og der ikke er et oversigtskort. Omgivelserne er mørke og dystre, mens figurerne er kulørte i animéstil og med lettere afklædte piger. PEGI: 12 samt ikon for vold.

Det er nærliggende at sammenligne med Elden Ring (Playstation 4) og “Dark Souls"-serien, som dog er langt sværere og foregår i helt andre universer.