Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Liv og skatten


Beskrivelse


Liv, Bo og mormor er på skattejagt i skoven. Pludselig bliver Liv væk fra Bo og mormor. Hun leder både efter mormor og skatten, da noget pludselig rører hendes ben.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2004

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 20. feb. 2004

Denne 14. letlæsningsbog om Liv - lix 07 - er en god lille hverdagshistorie om pasning hos mormor, der har andre forventninger om, hvordan tiden skal bruges end især Bo. Under en skattejagt bliver Liv væk fra mormor og Bo, og hun kommer til at sidde fast i en rævegrav. Alt ender lykkeligt, og Bo kan spille skattejagt på mormors computer. Personkaraktererne er bygget op gennem de mange bøger om Liv. Mormor står for det sunde friluftsmenneske, som gerne vil give gode oplevelser videre. Det ærgrer mig, at der er enkelte punktummer, hvorefter der startes med bindeordet "og" for at bringe lixen ned i et ellers godt letlæsningssprog. Bogen er fuldt på højde med de øvrige titler i serien, og den inspirerer til selvstændig læsning fra slutningen af 1. klasse. Per Tønnes' dejlige streg er med til at understrege de stemninger, der udtrykkes forskellige steder i handlingen. Satsen er stor og åben, og bogen vil være oplagt til læsetræning for begynderlæsere fra 1. klasse.