Et sted i bogen her henviser Sløk til Villy Sørensens lille monografi Schopenhauer fra 1969, hvis folk vil have en regulær gennemgang af Schopenhauers tankeunivers, og det får de da heller ikke i bogen her, hvor det gælder fællestræk mellem Schopenhauer og Kierkegaard, der levede samtidig, begge som rentierer, begge revolterende mod Hegel, Fichte og Schelling og begge med en grundlæggende pessimistisk indstilling til livet som sådan. De kendte ikke hinanden, havde ikke læst hinanden, men arbejdede hver for sig med nogle parallele tankegange, hvoraf Sløk især behandler Schopenhauers kategori "vilje til væren", menneskets insisteren på at vælge livet, som han mener Kierkegaard ville kunne tilslutte sig. Måske en lidt tynd essens i en bog på 135 sider, men for os der holder af Sløk en lejlighed til at lade ham føre os endnu en gang: Om ad Platon, Bibelen, Leibnitz og hans theodicé, pædagogiske gentagelser. Sludrevornt, men også fornøjeligt.