Bøger / faglitteratur til børn

Livets udvikling. Del 1


Beskrivelse


Kort gennemgang af livets opståen og udvikling på jorden fra Big Bang frem til 250 millioner år før vor tidsregning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2008

af

af

Karsten Boll

d. 9. apr. 2008

Bogen henvender sig til læsere med interesse for jordens og livets udvikling set ud fra evolutionsteorien. Målgruppen er børn fra 10 år, 4. klasse. Dette er 1. del af en serie.

Over 48 sider beskrives livets opståen fra Big Bang frem til 250 millioner år før vor tidsregning. Det giver sig selv, at det kun kan blive en kalejdoskopisk gennemgang af temaet. Med udgangspunkt i emnemæssige fikspunkter og teorier skabes et overblik over udviklingen. Bogen er krydret med sort-hvide skitser af fossiler samt farvetegninger med forestillinger om, hvordan fx havbunden har set ud i Kambrium. Sproget er let at læse men den brede etspaltede brødtekst kan hæmme læsbarheden. Forrest har bogen et udviklingsskema samt indholdsfortegnelse, men stikordsregistret mangler Nederst på hver side har bogen en tidslinje, hvor det er markeret, hvilken periode der skrives om.

Dyrenes udvikling (08/10) dækker noget af samme område.

En bog, der i kort form beskriver evolutionen og livets opståen i børnehøjde.