Film / fiktion / drama

Living & dying


Beskrivelse


Fire bankrøvere stoppes midt i deres aktion af politiet og et par af dem skjuler sig på den nærliggende café. Her bliver de imidlertid selv taget som gidsler af to psykopatiske mordere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2010

af

af

Frans Rasmussen

d. 27. apr. 2010

Tonen er mørk i dette intense gidseldrama, hvor skud og voldtægt er rammen om to psykopaters udspekulerede og skruppelløse plan.

Filmen går lige på og hårdt med et bankrøveri. Men politiet kommer uventet, en røver bliver skudt og to af dem, Sam og den sårede Nadia, gemmer sig med pengene i den nærliggende café og truer ansatte og gæster. Men i cafeen befinder der sig to mordere og psykopater Karl Schroder og Max Reichmann, kaldet Blodbrødrene, og de tager røverne og uskyldige gæster som gidsler. Forhandlinger mellem det lokale politi med Devlin i spidsen og gidseltagerne mislykkes, og politiet må have hjælp fra den barske agent Lind (Michael Madsen), der har sine egne metoder.

Dramaet er bygget op på samme måde som et utal af film indenfor gidsel-genren: det psykologiske spil mellem gidseltagerne og politiet. Her kommer yderligere nogle aspekter ind, nemlig af der bag røveriet er andre magt- og økonomiske interesser på spil. De voldelige og blodige scener veksler med det psykologiske, taktiske spil.

Filmen har svært ved at finde ud af, om den vil være ren action eller lægge vægten på det psykologiske, og den giver ikke nok tid til at udfolde personskildringen. Den fornyer på ingen måde genren, men udnytter dens konventioner optimalt. Ind imellem bliver den unødig ubehagelig, især i en voldtægtsscene, uden at det føjer noget til personskildringen. Den er medrivende, intens og spændende fortalt, endda blandet med lidt humor, men ud over et par originale ideer er overraskelserne få.