Hvor er det dejligt at få en god, stor og gedigen i ordets allerbedste forstand - dansk roman i hånden. Sådan én, hvor personerne er værd at lære at kende godt. Og netop sådan ved jeg, at der er masser af læsere, der har det ud over det danske biblioteksland. Men hvis målgruppen absolut skal afgrænses, så skal man interessere sig for den historiske udvikling i det danske samfund for at få mest glæde af bogen. Og for hvordan levekårene på landet ændrede sig i det 20. århundrede og menneskene med dem.
Dette er 4. bind i den formidable serie med landmandsdatteren Agate i hovedrollen. Den lagde ud med Mindet i 2005, hvor vi mødte hende som stor pige. I denne sidste store beretning er Agate blevet gammel, men livskraften fejler ikke noget. Hun sælger håndkøbsmedicin og uddeler piller fra åbenbart egne lagre. Agate tænker tilbage på sit lange liv, og vi præsenteres for et sandt mylder af tidsbilleder og livssituationer. Vi hører om lillebyens myter, og vi oplever miljøets komplette fravær af sentimentalitet overfor dyr. Men de er til gengæld livsgrundlaget, den sommernat, da de bortløbne køer bliver eftersøgt og fundet, er jo ren magi. Der er essaylignende elementer vævet ind med skarpe kommentarer til verdens gang og slægters gøren og laden.
Her kan jeg også sagtens nævne Elstad og Løn, men Grønfeldt er nu helt sig egen og har sit helt specielle sprog.
Denne romansuite bør stå som en milepæl i dansk romankunst, nærmest som Staalesens Bergen-trilogi må være det for Norge.