Bøger / faglitteratur / erindringer

Livvagt : i sikkerhedens tjeneste


Beskrivelse


I 1976 fik dansk politi sit første bodyguardhold. Læs her om Asbjørn Thyssen Hansen (f. 1942), der har været med fra starten og har beskyttet politikere, kulturpersonligheder og kongelige. For læsere af fortællinger fra virkelighedens verden og dem der vil med en tur bag sikkerhedsafspærringen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2022

af

af

Lars Ovesen

d. 1. apr. 2022

I 1976 fik dansk politi sit første bodyguardhold. Læs her om Asbjørn Thyssen Hansen, der har været med fra starten og har beskyttet politikere, kulturpersonligheder og kongelige. For læsere af fortællinger fra virkelighedens verden og dem der vil med en tur bag sikkerhedsafspærringen.

Bogen indledes med en prolog over den situation, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen blev overhældt med rød maling. Herefter tager den fat på Asbjørns unge dage. Her berettes om barndom samt om de første år ved politiet. Herefter begynder Asbjørns fortælling om arbejdet som livvagt. Her hører vi bl.a. om livet som dronningens livvagt, om møder med Clinton og Castro og om de mange hemmeligheder, der følger med jobbet. Der afsluttes med en kortere epilog, hvor Asbjørn reflekterer over situationen, som den er i dag.

Det er altid spændende at læse en beretning fra et job der er lidt hemmeligt. Man føler virkelig at man er med, da bogen både er spændende, velskrevet og lidt af en pageturner. Man kan ikke andet end blive imponeret over Asbjørns mange meritter, samt de mange spændende mennesker, han er løbet ind i.

En anden bog om livvagter i Danmark er fx Livvagt : mit hemmelige politiliv.