Den nyeste danske krimi-dramaserie er fuldt på højde med forgængerne, international af format og henvender sig til samme publikum fra 15 år.
De ti afsnit i seriens første sæson, der senere efterfølges af ti nye afsnit, har i 2 efterfølgende afsnit en afsluttende handling, altså 5 historier. Hovedpersonerne er tre unge politifolk, den egyptiske indvandrer Jasmina, jægersoldaten Jonas og gårdmandssønnen Rasmus, netop uddannet som livvagter for politiets efterretningsvæsen. De bringes tæt på hinanden i en række aktioner, men har også interne konflikter. I afsnit 3-4 udnævner statsministeren en iransk født kvindelig kulturminister, som de tre livvagter skal beskytte. Udnævnelsen virker nemlig som en rød klud for højreekstremistiske grupper, der med alle midler arbejder på at få hende fjernet.
Livvagterne er sidste del af Mai Brostrøm og Peter Thorsboes krimi-trilogi, der begyndte med Rejseholdet og fortsatte med Ørnen. Overordnet er der en tematisk linie i trilogiens temaer. Hvor den første handler om kriminaliteten i de nære, lokale relationer, handler den anden om professionel, international kriminalitet, mens Livvagterne fokuserer på ideologisk betinget kriminalitet. Livvagterne har som de to øvrige serier sin afgørende styrke i, at kriminaliteten skildres som sprunget ud af samfundsbetingede forhold.
Det er god underholdning, der trods et internationalt udtryk er meget dansk i tonefaldet og balancerer perfekt mellem krimi-thrilleren, intimiteten og menneskene bag.