Bøger / faglitteratur

Lodret menneske i en vandret verden


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2003

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 12. feb. 2003

Anne Sophie Jørgensen kendes som medforfatter til Politikens bog om healing, 1989, og Selvudvikling og energibevidsthed, 1992. Hun har læst psykologi ved Århus Universitet og er mangeårig vejleder og underviser i dybdepsykologi og meditation. Bogen her handler om, hvordan seksualiteten kan bruges i selvudviklingsøjemed. Hun kæder det sammen med det bevidsthedsspring, som new-age-folkene har proklameret i mange år, og som sker i forbindelse med årtusindskiftet. Mennesket har hidtil fortrinsvis befundet sig på en vandret akse, som har sit udspring fra solar pleksus, retter energien udad, har at gøre med jeget, hvor der findes projektioner og emotioner. Den lodrette akse er energiopbyggende. Den rummer både instinkter og urkræfter, hjerteenergi og spiritualitet. Dermed kommer det seksuelle møde til at foregå på alle planer. Der siges mange kloge ord om kærlighed, parforhold og seksualitet. Om tantra og åndelig udvikling. Bogens spirituelle referencerammer er kristendommen og den tibetanske buddhisme. Der bruges begreber fra dybdepsykologien og fra aura- og chakrasystemet, som også forklares undervejs. Den vil henvende sig til den voksende gruppe af spirituelt søgende mennesker. En meget helstøbt bog for de noget viderekomne.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2015

af

af

Mette Fersum

d. 27. jan. 2015

En bog om den nye tids spiritualitet (omkring år 2000), som handler om at bidrage til verden, der hvor man er, og med det man er. Ligeledes er det en bog om tantra og bevidsthedsarbejde. Henvender sig bredt til dem med interesse for det.

Bogen er oprindeligt skrevet omkring årtusindskiftet, hvor der kom nye strømninger i forhold til spiritualitet og bevidshedsarbejde. Forfatteren er initiativtager til center for meditation og spirituel undervisning i Østjylland, Tigerens Rede og Taktsang Danmark. Bogen handler om at være til stede i verden, og få en bedre kontakt til sin egen kraft og instinkter gennem meditation og stilhed. Den handler også om chakraerne, tantra, seksualitet i parforholdet, og bevidsthedsarbejde både individuelt og kollektivt. Bogen handler om at være i kontakt med sig selv på et dybere plan, og hele tiden udvikle sig og være et lodret menneske som står stærkere i verden og ikke så nemt vælter i stormvejr. Læs mere på tigerensrede.dk.

Bogen er skrevet til dem, der allerede ved noget om spiritualitet og bevidshedsarbejde. Hun skriver godt og fængende, og kommer rundt om mange emner. Selvom den er fra 2003, så er emnet stadig aktuelt, og mange mennesker interesserer sig i dag for bevidshedsarbejde, tantra osv.

Bogen er et genudgivelse fra 2003. Jeg ser ikke ændringer i den, udover forsiden og forordet som er ændret og omskrevet. Andre titler er Yoga, Tantra og meditation i min hverdag.