Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Løgn & forbudte følelser


Beskrivelse


Mads er 16 år. Han er kæreste med Anna, og han har næse for detektivarbejde. Mødet med aktivisten Louise sætter deres forhold på prøve, men fører også til en ny udvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2008

af

af

Ulla Møller

d. 1. dec. 2008

Ligesom forgængeren Mælk & vilde blomster, 2007 henvender bogen sig til 13-16-årige der kan lide en roman med romantik og spænding, hvor handlingen udspiller sig i et genkendeligt, nutidigt dansk miljø.

Forfatteren er skuespiller og sanger, han har bl.a. skrevet et par musicals og nu også et par romaner for unge. Hovedpersonen er 16-årige Mads, der har næse for opklaring af mysterier. Han er kæreste med Anna, men han er ikke uden sans for andre pigers charme. Da han hjælper aktivisten Louise med at finde hendes lillebror sætter det mange følelser i gang både hos ham og Anna. I detektivromanens form fortælles en historie om en flok unge mennesker, deres hverdag og følelser og de første seksuelle erfaringer. Typografien er meget lille, og tekstbilledet virker så kompakt, at det kan afskrække læsere der måske har ladet sig friste af omslagsillustrationens nøgne, unge par.

Det realistiske danske miljø og personbeskrivelsen og den nutidige sprogtone minder om Linda Lassens bøger fx Bag volden, 2007 der også rummer både en krimiintrige og en kærlighedshistorie.

En traditionel ungdomsroman om et par unge mennesker, kærlighed og kriminalitet. Personkredsen er den samme som i forfatterens første bog, men bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.



Informationer og udgaver