Historien udspiller sig i løbet af et døgn, dagen efter at FNs våbeninspektør Hans Blix har udtalt, at der ikke er bevis for eksistensen af masseødelæggelsesvåben i Irak. Dette og den enorme antikrigsdemonstration i London danner baggrund for den succesrige hjernekirurg Henry Perowne og hans elskede families døgn. Det er en mesterlig roman! Med et intenst drive, klog så det gør ondt, sprogligt og ikke mindst psykologisk suveræn såvel på det nære menneskelige som på det store politiske plan. Efter at have lukket bogen, tænker man: ja, det er jo dét her, der er meningen med litteratur! En ramme i historien er ligeledes Henrys tilfældige trafik-konflikt tidligt på dagen med en mand, som han med sin neurologiske indsigt spotter har en neurologisk sygdom, som gør ham utilregnelig. Manden går som en rød (terror)tråd gennem historiens handling, indtil han til sidst møder op i familines skød og bringer den latente terror helt tæt på. Bogens clou og budskab er, at familien og Henry beholder sin humanistiske menneskelighed i en terrortruet verden.