Lola er vild med Liam på trods af, at alle advarer hende imod, at han ikke er til at stole på. Medrivende young adult for unge fra ca. 14 år og voksne, om grænser og unges liv med SoMe.
15-årige Lola bor sammen med sin mor i en lille lejlighed, sammen med morens skiftende kærester. Lolas far hører hun ikke meget fra. Han er kunstmaler og bosat i Berlin. Lola er vild med Liam, som ikke viser hende nogen interesse. Indtil han pludselig gør, som ud af det blå. Selvom hendes ven Ali advarer hende om, at Liam har gang i flere piger på en gang, tager Lola ikke advarslerne seriøst. Indtil den dag, hvor Liam og Lola endelig er sammen, og nogen derefter deler nøgenbilleder af hende. Lola flygter til Berlin og prøver her at bygge en relation op til sin far, for langsomt at finde modet til at handle.
En virkelig god og vigtig bog, med et emne, der er super relevant. En vigtig pointe er, at Lola ikke har nogen som helst skyld i billeddelingen, men blot er hovedkuls forelsket i fyren. Der er gode og nuancerede beskrivelser af Lolas tanker og handlemønstre, som giver en masse omsorg for hovedpersonen. Forsiden er måske ikke så appellerende for de unge, til trods for at pointen med forsiden skal findes i handlingen. Bogen er relevant at læse både for unge og voksne.
Forfatteren har skrevet Alt det jeg aldrig fik sagtHelt nøgen om mobning, kærlighed og ADHD. Helt nøgen handler også om ulovlig billeddelingForfatteren har skrevet Alt det jeg aldrig fik sagt om mobning, kærlighed og ADHD. handler også om ulovlig billeddeling.