Film / fiktion / drama

London Boulevard


Beskrivelse


Efter at have afsonet en voldsdom på 3 år løslades Mitchel. Han vil aldrig tilbage til fængslet, men det viser sig lettere sagt end gjort, for knap er han kommet ud i friheden før hans gode gamle ven bliver brutalt myrdet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2011

af

af

Ricki Elsgaard

d. 26. maj 2011

Engelsk gangsterdrama der vil kunne vække glæde hos dem, der kan lide en langsomt fortalt socialrealistisk gangsterhistorie, med pludselige eksplosioner af vold. Tempoet er langsomt, så de actionglade vil blive skuffede. Tilladt over 15 år.

Efter at have afsonet en voldsdom på 3 år løslades Mitchel (Colin Farrell). Han vil aldrig tilbage til fængslet, men det viser sig lettere sagt end gjort, for knap er han kommet ud i friheden, før han er involveret i nye lyssky forretninger. Han møder den mystiske skønhed filmstjernen Charlotte og bliver hendes bodyguard, men da han rager uklar med den dødsensfarlige gangster Gant, bliver det startskuddet til en kamp på liv og død. Temaet om den voldsdømte forbryder med et hjerte af guld, har vi set utallige gange før og betydeligt bedre. Ligeså den enlige mands kamp mod overmagten, personificeret i gangsterbossen Gant. Der er habile stjerner i rollerne som fx Ray Winstone og Keira Knightley, og de gør hvad de kan. Alligevel lykkedes det ikke for dem, at redde filmen fra, udover et fænomenalt godt soundtrack, at blive en ganske kedsommelig og langtrukken affære.

Instruktøren William Monahan har tidligere skrevet manuskripter til de gode thrillers The departed, 2006, og Body of lies, 2008 men hvor der stod glimrende instruktører bag udførelsen af disse film, har Monahan valgt selv at instruere denne hans debut.

Temaet har vi set før og bedre. Filmen udkom direkte på dvd herhjemme og kan godt undværes på bibliotekerne.