Louis 121092-2922

Historien har umiddelbart appel til både drenge og piger fra 14 år, der nok vil genkende mange ting, men sikkert også vil gyse over den kompromisløse hovedpersons liv.

Den unge forfatter er debutant og har i flere år været ansat i DR. Det er slags ny socialrealistisk dannelsesroman, der uden filter, råt og rystende beretter om Louis' deroute fra 9. klasses-festtøs, til hun til slut havner i en lukket ungdomsinstitution. Historien fortælles i jeg-form i et stærkt autentisk slangpræget sprog. De unge har kun fester, hash og stærkere ting og tilfældig sex i hovedet. Bogen er delvist selvoplevet, og det gør den ikke mindre chokerende. På intet tidspunkt fortryder Louis noget som helst, og det er forfatterens påstand, at denne negative destruktive energi kan bruges positivt i et tiltrængt opgør med forældregenrationen. Jeg mangler meget en forklaring, nogle følelser og begrundelser for denne autrerede levevis. Vi hører om en fraværende mor og en voldelig skoleinspektørfar, men det er ikke nok.

Bogen minder lidt om fx Christiane F. og Pige Liv af Tine Bryld, men savner dog disses samfundskritiske sigte.

Bogen er interessant - også for forældre - som udtryk for en ungdomskultur, der eksisterer blandt os og insisterer på retten til selv at definere godt og skidt, og generere energi selv ud af denne destruktion. Man må dog som voksen håbe, at de fleste unge læsere bliver skræmt, for det kræver en stærk personlighed at klare et liv med druk, hash og vold, og komme ud som en menneske på den anden side.

Læs hele vurderingen