Grey tickles, black pressure
John Grant (f. 1968-07-25)
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
Musik (cd), ℗2018
Grey tickles, black pressure
John Grant (f. 1968-07-25)
Fire it up
Joe Cocker
Fear life for a lifetime
Stone (Liverpool)
Look now
Elvis Costello
Pale green ghost
John Grant (f. 1968-07-25)
1999
Prince
Central belters
Mogwai
Tell me how you really feel
Courtney Barnett
Double negative
Low (USA)
Sign o' the times
Prince
d. 12. okt. 2018
af
af
Jan Opstrup Poulsen
d. 12. okt. 2018
"Det har altid været alvorligt hos den amerikanske sanger og sangskriver John Grant, der aldrig har været bleg for at synge om egen sygdom, misbrug og nedture. Til gengæld har han ofte fremført lidelserne med en underliggende sort humor, der har tilført sangene en tone af håb og overlevelse ... På sit fjerde soloalbum Love Is Magic er der muligvis håb at finde, men John Grant er også slået ind på en kuldslået elektronisk musik, der er forholdsvis konfronterende i sin fremtræden ... John Grant er derfor på ingen måde afvæbnende på albummet, og det er der rigtig mange gode grunde til, men det bliver hård kost at komme igennem. Og så er den melodiske linje ikke hans mest vellykkede i en noget forvirrende jagt rundt efter elektroniske inspirationer".
d. 12. okt. 2018
af
af
Mads Kjær Larsen
d. 12. okt. 2018
"Grant er en glimrende sanger og en gedigen melodisnedker ... På 'Love is Magic' har John Grant tillagt sig vokale tics og accenter, der virker som et bevidst forsøg på at sabotere hans ellers behagelige baryton. Sangstilen afspejler et karikeret-satirisk lyrikunivers, der synes tydeligt modelleret over James Murphys hipster-baitende LCD Soundsystem-repertoire. Men Grant er ikke James Murphy og electropunk-tirader ikke hans force. Heldigvis kan hans barytonbårne balladerepertoire redde ham ud af de fleste, men langtfra alle, blindgyder".
d. 12. okt. 2018
af
af
Jan Opstrup Poulsen
d. 12. okt. 2018
"Det har altid været alvorligt hos den amerikanske sanger og sangskriver John Grant, der aldrig har været bleg for at synge om egen sygdom, misbrug og nedture. Til gengæld har han ofte fremført lidelserne med en underliggende sort humor, der har tilført sangene en tone af håb og overlevelse ... På sit fjerde soloalbum Love Is Magic er der muligvis håb at finde, men John Grant er også slået ind på en kuldslået elektronisk musik, der er forholdsvis konfronterende i sin fremtræden ... John Grant er derfor på ingen måde afvæbnende på albummet, og det er der rigtig mange gode grunde til, men det bliver hård kost at komme igennem. Og så er den melodiske linje ikke hans mest vellykkede i en noget forvirrende jagt rundt efter elektroniske inspirationer".
d. 19. okt. 2018
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 19. okt. 2018
"Amerikanske John Grant kan også synge, og hans sange om afhængighed af sex, stoffer og alkohol har skaffet ham et nærmest fanatisk følge. »Jeg måtte kneppe mig gennem et bjerg af mennesker i håbet om at føle mig elsket, og det virkede alligevel ikke,« sagde John Grant til Jyllands-Posten under Aarhus Festuge i 2014, og han er mindst lige så ærlig i sine sangtekster. Og spydig. Som i dette bombardement fra det nye album, der - rent musikalsk - kan betragtes som en kløgtig opdatering af Human League og øvrige af sangskriverens favoritter fra 1980'erne".
d. 19. okt. 2018
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 19. okt. 2018
"Amerikanske John Grant kan også synge, og hans sange om afhængighed af sex, stoffer og alkohol har skaffet ham et nærmest fanatisk følge. »Jeg måtte kneppe mig gennem et bjerg af mennesker i håbet om at føle mig elsket, og det virkede alligevel ikke,« sagde John Grant til Jyllands-Posten under Aarhus Festuge i 2014, og han er mindst lige så ærlig i sine sangtekster. Og spydig. Som i dette bombardement fra det nye album, der - rent musikalsk - kan betragtes som en kløgtig opdatering af Human League og øvrige af sangskriverens favoritter fra 1980'erne".
d. 16. nov. 2018
af
af
Ralf Christensen
d. 16. nov. 2018
"50-årige amerikanske John Grant har gjort det til sin livsopgave at kortlægge sine kvaler i kunstfærdige tekster. På sit nye, fremragende, morsomme, rørende, fjerde album Love Is Magic synger Grant sine ord om og til sig selv i sit karakteristiske leje mellem distanceret inderlighed og inderlig distance ... Lydsiden er både maskinelt målrettet og emotionelt krøllet. Love Is Magic kan minde om et kubistisk rundtosset soundtrack til computerspil fra 80'erne (...), men det kan også fremkalde billeder af en mand, der straffer sin synthesizer for sit kvalfulde liv. Samtidig med at han stadig kan skrive foruroligende smukke sange, hvor hans stemme og akkordbygninger undslipper elektronikkens kampplads - og helt enkelt er saliggørende".
d. 16. nov. 2018
af
af
Ralf Christensen
d. 16. nov. 2018
"50-årige amerikanske John Grant har gjort det til sin livsopgave at kortlægge sine kvaler i kunstfærdige tekster. På sit nye, fremragende, morsomme, rørende, fjerde album Love Is Magic synger Grant sine ord om og til sig selv i sit karakteristiske leje mellem distanceret inderlighed og inderlig distance ... Lydsiden er både maskinelt målrettet og emotionelt krøllet. Love Is Magic kan minde om et kubistisk rundtosset soundtrack til computerspil fra 80'erne (...), men det kan også fremkalde billeder af en mand, der straffer sin synthesizer for sit kvalfulde liv. Samtidig med at han stadig kan skrive foruroligende smukke sange, hvor hans stemme og akkordbygninger undslipper elektronikkens kampplads - og helt enkelt er saliggørende".