Målgruppen er ikke nok de vante læsere af science fiction, men i stedet de som har mod på et litterært fremtidseventyr.
Forfatteren, jeg kender som digter, senest Drømmesøn fra 2007, er frisk på litterære eksperimenter. Således også i sin fremtidsroman, hvor han fanger selveste H.C. Andersen på egne ord fra Fodreise, hvor denne proklamerer, at vende tilbage til jorden "År 2128 til 29". I Holcks roman vender salige Andersen så tilbage som William Christian Walter, det pseudonym som Andersen skrev sin roman under, og hvilken tilbagekomst. Guidet til den meget anderledes verden af to kvinder, måske en slags engle. Romanen starter mere eller mindre troværdigt med at Andersen vågner op efter en nat med 2 kvinder. En skæbne jeg synes Andersen fortjener, og i litteraturen er alt heldigvist muligt. Og det er en meget anderledes verden Andersen må forholde sig til. Holck skal bestemt have ros for at gøre eksperimentet, men som læseroplevelse er bogen svær at komme igennem, og underholdningsværdien er mest i selve eksperimentet. Men lidt efter lidt vinder den lidt knudrede og bevidst "andersenske" gammeldags sprogbrug faktisk ind på én.
Ikke andre forfattere umiddelbart at sammenligne med, selvom det litterært eksperimenterende deler lidt klangbund med fx Turèll, dog uden helt de samme kvaliteter.
Litterært eksperimenterende fremtidseventyr, der som læseroplevelse ikke er helt vellykket, men som på den anden side også er den slags udfordringer, vante læsere har brug for.