Bøger / faglitteratur til børn

Lus

Del af Småkravl

Beskrivelse


Bl.a. om hvad en lus er, opbygning og udseende, føde, levevilkår, fjender samt lus på mennesker. I tekst og billeder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2000

af

af

Steen Agger (skole)

d. 9. maj 2000

I den velkendte serie med letlæste fagbøger handler det denne gang om lus. På hvert opslag fortælles om et afgrænset emne. Der indledes typisk med et spørgsmål: Hvad er lus? Hvordan ser lus ud? Hvor store er lus? Hvordan bliver man af med lus? osv. Spørgsmålene besvares ved hjælp af et stort billede samt to til fire linjer med tekst på hver side. Illustrationerne består primært af gode, letaflæselige farvefotografier, hvoraf nogle er taget gennem elektronmikroskop. Teksten er sat med store typer, og sammensatte ord er forsynet med bindestreg. Selv om bogen er kortfattet, får læseren et godt indblik i de ubehagelige insekters levevis. Da lus er et tilbagevendende problem i skolen, er emnet relevant. Bogen kan selvlæses fra 2. klassetrin. Også egnet til højtlæsning/samtale i indskolingsklasserne, til emnelæsning og til (fagligt) læsekursus. Lus omtales i flere andre bøger, men ikke så letforståeligt som her.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2000

af

af

Ulla Møller

d. 9. maj 2000

Den første monografi, der i faglitterær form fortæller om lus. Det er en meget anvendelig bog i forlagsserien Lette Flachsbøger Småkravl. Den kan bruges til de 5-8-årige, hjemme, i institutioner og i skolen, når de med jævne mellemrum hjemsøges af luseplagen, ikke mindst fordi emnet hidtil kun er taget op i par letlæsningsbøger og en enkelt billedbog, der alle er mere end 10 år gamle. Bogens opbygning er identisk med seriens øvrige titler. I afsnit på et dobbeltopslag besvares spørgsmål om lus og lusebekæmpelse i tekst og billeder. Som sædvanligt for serien fortæller de mange makrofotos ofte langt mere end den korte tekst, de får det til at klø selv i et nyklippet, nyvasket hår. Bogen afliver imidlertid også gamle myter om lus, f.eks. fortælles det, at lusene lever bedst i rent hår, hvor de har lettere ved at holde sig fast. Det må da gøre det mindre pinligt at få lus, end det var i min barndom, hvor lus var noget frygtelig flovt, og som skolesygeplejersken kaldte utøj. Lus hopper heller ikke, men kan overføres mellem to personer, der stikker hovederne for tæt sammen. Bogen slutter med spørgsmål til læseren, en skematisk tegning af en lus og en ordliste.