Billedsprog og rytme er eminent i Tafdrups nyeste digtsamling, der handler om hørelsen. For alle voksne med interesse for dansk digtning - kan også bruges til læsekredse.
Fortællerstemmen i digtene beretter om erindringer, observationer og refleksioner med en skærpet lydhørhed. Vi hører om lyde fra naboer, underboer og lyde fra klokker, kroppen og musik. Men også om naturens lyde: "Lyden/af skyer er dén lyd, /som jeg helst vil høre". Hørelsen defineres sådan: "Hørelsen er en tråd,/der forbinder mig med verden". Vi hører om den første lyd: "Min mors hjerte/hendes puls som et vingeslag". Tafdrup opfinder nye ord som: hukommelsesspiral, dråbetoner og klokkestilhed. Digtsamlingen er inddelt i 9 dele med musikalske betegnelser. Et afsnit har digte, der er skrevet til Patti Smith, Laurie Anderson og Glenn Gould. Pia Tafdrup modtog i 1999 Nordisk Råds Litteraturpris for "Dronningeporten".
Samlingen bliver en bevægende eksistensfilosofi om, hvordan vi lytter til os selv, hinanden og til alt der er til, i samklang med naturen. Læseren må følge fortællerstemmen, der bevæger sig som et grænseløst kamera med kæmpestore ører ud og ind af krop, vægge og videre ud mod det ydre rum og helt ned til jordens kerne for at lytte til "jordpladers tektoniske skurren".
Pia Tafdrup har tidligere udgivet digtsamlingerne Smagen af stålSynet af lys og Synet af lys, som også er undersøgelser af sansernePia Tafdrup har tidligere udgivet digtsamlingerne Smagen af stål og , som også er undersøgelser af sanserne.